Thyborøn Skibssmedie A/S bliver hovedsponsor på Boldwærket1

Der er i dag indgået en 10 årig sponsoraftale mellem Thyborøn Skibssmedie A/S og Wærket S/I.
Thyborøn Skibssmedie har købt navnerettighederne på det ”nye” Boldwærket1 – som er navnet på den hal der før gik
under navnet Hal 1, og som i fremtiden vil være centrets sportshal.
Det betyder at man fremadrettet markedsfører Boldwærket1 med tilnavnet ”Thyborøn Trawldoor Arena”
Thyborøn Trawldoor er det navn som Thyborøn Skibssmedie bruger i salgsøjemed.

Prisen på navnesponsoratet er på 400.000 kr. ekskl. Moms – og dækker over en periode på 10 år.

Hos Wærket er man rigtige glade for den nye aftale. ”Sponsoratet er med til at sikre udviklingen af vores allesammens
center. Vi er i skrivende stund, i gang med en indsamling til vores etape 2, hvor vi bl.a. skal lave ny café og køkken, vi
skal renovere nogle omklædningsrum, og så skal vi have et nyt halgulv i netop den hal der nu er lavet sponsorat på, og
disse projekter vil blive hjulpet godt på vej med sådan et sponsorat” udtaler Wærkfører Jesper Vinther Fruergaard.

Også Wærkets bestyrelsesformand er glad for den nye aftale – ”Thyborøn Skibssmedie har altid været en stor del af
centret, både som sponsor – men familierne bag virksomheden, har også altid været en stor del af foreningslivet, især
på og uden for håndboldbanerne – så derfor giver det ekstra god mening, at det netop er denne hal der nu tegnes et
sponsorat på” udtaler Chris Olesen

Hos Thyborøn Skibssmedie er man også glad for den nye aftale ” Vi er utrolig stolte hos Thyborøn Trawldoor for at få
muligheden for dette sponsorat.
Hallen har altid været en stor del af vores liv, og vi har alle i familien vores gang i hallen.
Som erhvervs drivende i Thyborøn er det vigtig at kunne tilbyde vores medarbejdere nogle gode rammer, og sikre
udviklingen i byen.Derfor vil vi gerne bakke op om det store stykke arbejde der er lavet i og omkring centret de senere år” udtaler den
ene af ejerne og factory manager Lars Andreasen.

Thyborøn Skibssmedie har udover deres årlige sponsorater også været med til at løfte etape 1 (Vandwærket) med et
anlægstilskud på 250.000 kr. ekskl. Moms

Udover Boldwærket 1 – Thyborøn Trawldoor Arena vil centret i nærmeste fremtid også råde over en multisal, der får
navnet Boldwærket 2, her vil man også forsøge at tiltrække en navnesponsor.

Wærket håber at de i løbet af foråret får samlet så mange penge ind, at man efter sommerferien kan etablere nyt gulv
i sportshallen, samt friske loftet op med lidt maling – så man kan åbne den nye sæson med en flot ”Thyborøn
Trawldoor Arena”

 


FOTO: Complot Media, Henrik Vinther Krogh