I 1968 bygges den første del af Thyborøn Hallen.
Man bygger en 1200 m2 stor idrætshal, 4 omklædningsrum, kiosk/køkken og kontor faciliteter.
Ca. 15 år senere udvides der med en første sal, hvor cafeteria flyttes op, så man kan bruge køkkenet i stueetagen udelukkende til selskabslokalerne.

I 1987 laves der en udbygning, til daværende Thyborøn Idrætsforening, hvor man på siden af hallen udbygger klublokaler med 4 omklædningsrum, kiosk – og mødelokale.
I dag benyttes disse lokaler af foreningen Thyborøn Fritid.

I 2008 bygger man yderligere en hal (Hal 2), samt nyt motionscenter og lokaler til Thyborøn Ungdomsgård. I den forbindelse skiftes der navn fra Thyborøn Hallen til Thyborøn Fritidscenter.

I 2019 påbegyndes arbejdet med Thyborøn Vandkulturhus, hvor den 10 år gamle “Hal 2” omdannes til Vandkulturhus og multisal. I forbindelse med dette ændres navnet fra Thyborøn Fritidscenter til Wærket.